mandag den 31. december 2012

Godt nytår

Jeg ønsker jer alle et godt lykkebringende nytår.
Jeg vender frygtelig tilbage om nogle dage i DK
Internettet er mere end ustabil heroppe

Vi fik årets sidste gåtur - dog med paraply da det er begyndt at regne

lørdag den 29. december 2012

En rigtig dejlig dag.

 
... startede med at posten kom med en pakke til mig.
.. vist nok flere dage forsinket -
- men virkelig værd at vente på.
 
Sødeste Karin har sendt mig en rulle hestetømme, strikket på strikkemaskine.
Karin har selv brugt det som gavebånd,
men jeg har allerede en plan om at strikke en trøje eller lign. med en hulrække hvor snoren kan trækkes igennem.
Hvor sød er det ikke lige at få sådan en pakke heroppe i Sverige.
 
Tusind tak Karin
for gave og kort
 
 
... og så bliver jeg ved med at finde "guld" i gemmerne her i Huset.
Ude i redskabrummet står der en stegeso, ja såmænd to -
- måske ikke for pæn -
Men så læste jeg på nettet at den da sagtens kan gøres ren
- så det bruget jeg lige lidt tid på i formiddag og nu er den så go som ny.
Den skal med til DK og prøves af
 
 
Her i aften kom et par svensker til årets sidste julefrokost.
Det var et par jagt forbindelser der skulle hygges om.
De var rigtig søde
- det blev en rigtig hyggelig aften.
 
Så helt igennem en rigtig dejlig dag .
 
 
Et lille kik ud af vinduet inden solen gik ned.
Det har været en kold men solrig dag
 
 
 
 
 
 
 
 



onsdag den 26. december 2012

Kreativ julegave

 
Jeg fik en masse dejlige julegaver.
Bla. et weekendophold sammen med manden min
og så denne her super møsterbog..
... mønster, snoninger, struktur osv.
Simpelthen en skønt opslagsværk
Den bliver jeg helt sikkert rigtig glad for.
 
 

tirsdag den 25. december 2012

Hvid jul

 
Vi fik så sandelig hvid jul i år.
Da vi kom d 22 var der ca 20 cm sne og natten til d. 24 kom der yderlige ca 20 cm.
Men det er jo ingen sag når man har en snerydder.
... og ikke behøver kører bil.
...og  juletræet var heldigvis hente i skoven dagen før.
 
Men hvor er det skønt - lyst og klar i luften.
Kun til at blive glad af.
 
 
..... en stor flot snemand fik vi osse besøg af.
 
 
.. for Oliver er det en stor fornøjelse med al den sne. 
-
 
 
 
 

fredag den 21. december 2012

Avancerede julehjerter


Hvis du går og keder dig ;o)
er her et link til en lidt avanceret julehjerte
som min yngste har fundet på nettet.
Du skriver en tekst i hjertet,
trykker "Opdater"
og vupti får du skabelonen som du kan printe ud.
Kan evt. osse bruges som til og fra kort da der kan skrives i to linie
men det bliver den jo nok ikke nemmere at flette af.
 
Jeg vil lige sikre mig:
 
GLÆDELIG JUL
til jer alle.
Håber I alle må få nogle rigtig dejlige dage.
 
Internettet forbindelse i Huset er ikke altid for go´
så man ved aldrig hvornår jeg er "på" igen.
 
Sverige "here I come" :o)
 
 
 




torsdag den 20. december 2012

Måske lidt sent til jul ..

 
... men til mange andre anledninger kan du finde mange søde ideer på den her blog
Altsammen noget med at hækle en kant ...
Man kan bl.a osse købe en bog og spidse hæklenåle
så man kan hækle igennem det meste uden at lave hul først.
Måske det skal prøves
... hmmmmm

onsdag den 19. december 2012

Tapetprøver, hva´ for en ?


Jeg fandt ud af på Trompettrut´s blog -
(hun har brugt dem bl.a til den sødeste bakke)
- at man kan bestille tapetprøver hjem fra Flügger´s hjemmeside.

Jeg skal ha´ tapetseret køkkenet i Sverige og har kikket tapet i længere tid,
og har bare den tanke i hovedet at det skal være stribet - hvid/blå/grå
Det bliver sikkert den øverste
- på væggen over komfuret er der blå fliser
og gråmalede træpaneler forneden på modsatte side
- hvis panelerne bliver hvide så tror jeg det bliver rigtig godt


Så tælles der ned -
om 3 dage sidder jeg i mit hus Sverige.
YES !!!

tirsdag den 18. december 2012

Klar til gløgg


Jeg har fået købt ind til gløgg -
og lagt store rosiner i blød i rom
- nu skal jeg bare passe på ikke at smage for meget på de rosiner
for så ender jeg bare ligesom barnet der havde købt en marcipangris til sin mor -
- det endte med at mor fik sløjfen i julegave -
thi hi..

- jeg har stjerneanis, hel kanel og nelliker,
kardemomme og rørsukker 
appelsin og citron.

Bliver det godt, får I opskriften om et par dage.



søndag den 16. december 2012

Så skal jeg til det igen ....


.. og det gør jeg jo mere end gerne.
Oliver har mistet sin hue i vuggestuen.
Så mormnor skal ha´ strikket en ny.
 
Nu er der næsten kun 5 dage til vi kører til Sverige og
 HVOR jeg da glæder mig til at være sammen med ALLE min dejlige børn.
6 voksne og to børn, så bliver der liv i huset..
SKØNT !


fredag den 14. december 2012

Ik´ fordi det er nemt ..

 ... selv om det er nemt at købe på nettet
.
Jeg bliver bare lidt "dårlig" når jeg hører folk sige at det var SÅ nemt at købe julegaver eller brokker sig over at det er SÅ besværlig eller endnu værre,
 at man siger at man ikke gider og derfor i stedet giver penge.

SÅ LA` DOG VÆR`

... og så er der dem der allerede har købt julegaver i november fordi det er dejligt at få det overstået.
... overstået !!!

SÅ LA` DOG VÆR`

Det skal da være en fornøjelse at købe gaver, ellers skal man lade være.

Jeg glæder mig altid til at se om jeg har ramt rigtig og kunne da aldrig finde på at blive sur hvis ikke.
Men at overgå til pengegaver, ja, så siger jeg stop.

Men det er altså nemt at købe på nettet.
I år er rigtig mange af mine gaver købt der.
Men det er så ikke fordi det er nemt,
nok mere at der kan man få det hele,
sammenligne på de forskellige sider og ofte få dem til en fornuftig pris.

Så fra i dag mangler jeg et par gaver til de små og en enkelt ting til yngste.
... og så venter jeg bare på postmand Per
Så skal der pakkes ind. :o)


torsdag den 13. december 2012

Så kom hverdagen tilbage ...


... på godt og ondt.
Men man skal vel hjem en gang imellem 
for at man kan glæde sig til det næste spændende livet byder på.
 
Jeg fik samlet lidt på de hvide strande bl.a. denne "knap"
Det er et stykke af en muslingeskal men ligner en lille knap med to huller.
 
 
Bagsiden er måske den kønneste
 
 
 
Jeg fandt osse en muslingeskal med et lille hul foroven
ligesom afpasset til en lædersnor.
 
 
Håndarbejde fik jeg ikke lavet ret meget af
men jeg fik da hæklet lidt på Peter Plys.
Hæklenålen fik jeg med både på ud og hjemturen i flyet 
men min lille lillebitte saks tog de i Bangkok
 
 
Trøjen til Oliver med frøerne er heller ikke kommet ret meget længere
men nu har den første priotet .
 
 
 

søndag den 9. december 2012

Lille varm hilsen

 

Det her er det nærmeste jeg har beskæftiget mig med jul ..
... altså lidt svært at komme i julehumør ...
.. her midt om sommeren ;o)
.. 33 gr luft og 28 gr vand.
 
 
Efter en uges ufattelig skøn ferie på min brors yacht hvor vi sejlede rundt i Pang-Nga Bay -
- - -  har sejlet i kajak i drybstenshuler -
- svømmet blandt guldfisk -
 
 
- det rene Bounty-land med hvide sandstrande, palmer og det skønneste vand,
helt for os selv - -
 
- er vi flyttet på hotel over to nætter på Patong Beach på Phuket
 
 
Ikke så dårligt at ligge under en parasol med udsigt til grønt vand og to kolde pilsner.
 
Men nattelivet .......
.... Sikke en leben, fest og ballade har jeg da aldrig set.
Her kan der købes ALT for penge og så er det at jeg bliver SÅ mæt og kan slet ikke finde ud af at købe noget.
Det er så nok fordi jeg ikke mangler, mon ikke....
 
Så her i aften kapitulerede vi - købte en flaske rødvin og ligger nu på sengen og surfer mens manden ser fodbold.
 
Nu skal vi hjem i morgen og prøve om vi kan nå at finde julehumøret.
 
 
Vi fik mail fra naboen i Sverige i går.
Der frøs det minus 20 forleden nat
... det er 53 gr forskel fra der til her.
 
Spændende at komme derop til jul.
 

lørdag den 1. december 2012

Så er vi flyttet ind.


Vi havde en go tur herned men lidt trætte.
Allerde i dag er vi friske og jetlaget mærker vi ikke særligt.
Der er godt omkring 34 gr men der er aircon i båden og en frisk vind i havnen så det er ok.
 
 
Her på min storebror og svigerindes skønne  båd skal vi tilbringe de næste 10 dage.


 
Det her er vores naboer ..
... det er mindre færger og der er rigtig rigtig mange af dem.
Der bor fast personale om bord så de altid er sejleklar når ejerne kommer forbi
 
 
I formiddags var vi på en køretur.
Her i det nordlige Phuket er det ikke særlig meget turistet.
Der er masser af byggestil ... alle har nemlig hver sin stil ;o).
Der er simpelthen rod overalt og en stærk kontrast til det ellers smukke land.
 
Kreativ hvad angår byggeri og kørsel .. det er thaier :o)
 
I morgen sejler vi ud og så ser vi hvornår jeg rammer et net igen.
 
 
 
 
 
 

torsdag den 29. november 2012

Så letter vi ...

... ka I ha det så godt så længe
Jeg regner da med at løbe ind i et internet en gang imellem.
Så I slipper nok ikke for en Update en gang imellem.

tirsdag den 27. november 2012

På falderebet.


Jeg havde besluttet at jeg ville ha´ tørklædet færdig så den kunne lune mig i flyet sydpå.
Det blev den så i går aftes.
 
 
Farverne er ikke helt retfærdige
Det er svært at få klarheden med i køkkenlampens skær hen på aftenen
 
Garnet er noget jeg har fået af Karin som selv har spundet og farvet.
Den tynde brune er en Alpaka.
 
 
I morgen skal jeg ha´ gjort et nyt strikketøj klar til at tage med
- en trøje til Oliver
- og så vil jeg hækle på Peter Plys i flyet.
 
Torsdag mogen er det så bare dernedaf :o)
 
PS: Jeg har ikke hørt fra Trafikstyrelsen endnu
ang. nogle mere faste regler ang. strikkepind og hæklenål i fly ...
.. så jeg tager hæklenål med i flyet og strikketøjet i kufferten.
 
 
 
 
 


søndag den 25. november 2012

Børnebørns weekend


Først skal I lige se et kreativt påfund, manden min har lavet for lidt tid siden.
Et skohorns ophæng


Et gevirstump fra et dyr han skød engang - monteret på et stykke birketræ.
Den er rigtig sjov men osse funktionelt
Skohornet er et gammel loppefund i træ.


... og det allerbedste til sidst.
Jane og drengene har været på weekend besøg.

Elliot, 4,5 mdr, er ved at være rigtig sjov.
En dejlig dreng der er meget smilene
men han sover godt nok ikke tiden væk ;o)


.. og så har morfar fået fat i en brugt cykel.
Det var noget af et hit
Vi måtte i silene regnvejr ned og fodre ænder så cyklen kunne prøves.
Det var vist mest hårdt for vi andre der måtte skubbe og styre paraplyer på en gang.
... men hva´ gør det :o)

Hvor jeg dog knuselsker de drenge.  Uhmmm.

torsdag den 22. november 2012

De er da bare mere end søde .....


Er de da ikke bare noget så tuttenutte dejlige,
særlig for sådan én som mig der er lidt småpjattet med bløde bamser og dyr.
Jeg faldt over dem via et link på Facebook.
En italiensk side med de fineste hækleting
... og der er opskrift.... på engelsk.
Så det er bare at komme igang
Du skal være opmærksom på at side 35 mangles
men det har jeg kommenteret på siden
 Se opskrift her
 

onsdag den 21. november 2012

Lidt bliver der da færdig ..


Det går ikke særlig stærkt for tiden, 
men noget får jeg da færdig
Denne gang et par barnetrøjer (6 og 12 mdr.).
Ligeopogned med påsatte ærmer
Strikket i "Coast" i dobbelt garn.
100 gr på trøje


Jeg har også fået rullet de første 100 gr lammeuld op -
-det gik egentlig ret hurtigt.


.. og så fik jeg købt mig en ny bog i dag i Bilka...
... 55 kr
Der kan man ofte falde over et godt tilbud.

.. og så har jeg fået sendt en mail til Trafikstyrelsen.
Nu er det spændende hvad de svarer ang. strikkepinde/hæklenål i et fly

mandag den 19. november 2012

Måske .. måske ikke strikke/hækle


Jeg fik i dag mail fra Lone som skrev :
Da jeg i dec. 2011 skulle flyve til Rom, skrev jeg til SAS på deres chat
og spurgte, om jeg måtte tage mit hæklearbejde med i flyet. De sagde
straks ja. Jeg gemte og printede deres svar og lagde det i min
hæklepose, så jeg havde det med. Men Thai kan jo have andre regler.

Nu blev jeg nysgerrig.
Via CPH´s hjemmeside fandt jeg et link til Trafikstyrelsen og videre til Flypassager.dk
Her søgte jeg på strikkepinde og fandt følgende:


Spidse genstande
Du må ikke medbringe knive, sakse, barberblade, hobbyknive eller andre spidse genstande i håndbagagen. Eneste undtagelser er en ikke-låsbar foldekniv med en bladlængde på maksimalt 6 centimeter og en saks, hvis bladlængden målt fra omdrejningspunktet er under 6 cm.
Sprøjter/kanyler (fx sprøjter til diabetikere) kan normalt medtages. Det er dog klogt at medbringe en lægeerklæring, især hvis der er tale om lange kanyler (fx til intermuskulær injektion).
Strikkepinde af metal eller træ må normalt gerne medbringes, men spørg for en sikkerheds skyld din afrejselufthavn, inden du checker bagagen ind.


Ah-haaa. Så jeg sendte en mail til CPH og spurgte til hvordan reglerne egentlig var og hvorfor man fik så mange forskellige svar, alt efter selskab. Her er svaret:

Tak for henvendelsen til Københavns Lufthavne A/S
Der er flere typer af strikkepinde, nogle er af sådan en karakter, at de vil blive afvist, andre skal vurderes. Vurderingen fortages i hvert enkelt tilfælde af sikkerhedspersonalet i sikkerhedskontrollerne. Selvom der gives tilladelse til at medbringe strikkepindene i håndbagagen ved afrejse fra Danmark, er det ikke sikkert at de må medbringes ved skift af fly.
Reglerne for at medbringe strikkepinde er ikke ens i alle lande, i nogle lande bliver alle strikkepinde afvist.
Vi anbefaler derfor altid, at strikkepinde pakkes ned i den indskrevne bagage, idet vi ikke kan give en garanti for, at strikkepindene ikke kan blive afvist på et tidspunkt under rejsen.


jaa så er det at man ikke liiige blev helt så meget klogere.
Når hun skriver ”… flere typer af strikkepinde, nogle er af sådan en karakter, at de vil blive afvist…” hvad antyder hun så … tykkelse og længde måske – må man så ha´ strømpepinde med eller hva´?

Det er åbenbart stadig sikkerhedspersonalet der skal vurderer.
Det syntes jeg ikke er rigtig.
Det vil sige at vi kan være to personer der går igennem sikkerhedstjek i hver i sin bane og bliver vurderet forskelligt.
Jeg tror jeg vil sende et brev og be´ om et svar .... jeg mangler ligesom "den røde tråd" 
De vil nok syntes det er en bagatel, særlig dem der ikke strikker… men ærlig talt, ik ?
Min konklusion må være at når man må ha´ en saks med der har en længde op til 6 cm
må man også ha´ en hæklenål med i samme længde fra skaftet.
Jeg har lige det problem at vi skal skifte i Bangkok og tror måske nok ikke at jeg får lov at ta´ hæklenålen med videre, men så tager jeg to af mine gamle med – en til udrejsen og én i kuffeten til returrejsen
Det ska´ ski´ prøves.

søndag den 18. november 2012

Jeg er blevet udfordret......

Jeg plejer ikke at ville være med til sådan noget "spam" eller hvad man skal kalde det
men denne er her da meget sød.
.. og hvis der er nogen imellem mine læserer der vil tage udfordringen op ville det da være sjovt.
Jeg vil ikke vælge nogen bestemt.
Jeg er blevet udfordret af Tulle Monsemor
som hækler de sødste små og sjove dyr, er en knag til computer, har ikke altid haft det nemt med livet
men formår alligevel at være positiv og hele tiden se fremad og ikke tilbage.
 
 
Hvad ville du være da du var lille.
Vidste vist ikke hvad jeg ville men jeg havde en stor udlængsel men vidste ikke til hvad.
Som ung vidste jeg vist heller ikke hvad jeg ville men i bagspejlet kan jeg godt se at det skulle ha´ været den kreative vej.
Jeg kommer fra et lille samfund og er opdraget efter visen ”Flyv ikke højere end vingerne bær´ ” og det er jo ikke særlig befordrende for kreativitet. I skolen havde jeg en håndarbejdslærer som ødelagde al interesse for håndarbejde … det mente hun ikke jeg duede til .. jeg fik altid kritik, så I kan tro jeg svedte tran i de timer.
Men i Ungdomsskolen blev jeg lokket til at starte på et sykursus og det blev min redning. En lærer "så" mig på en helt anden måde og jeg fik masser af ros. En hel ny verden åbnede sig for mig.
Min mor havde vist gerne set mig i en bank men det vidste jeg i hvert fald at jeg ikke skulle … efter Realskolen kunne jeg ikke få luft i det lille snævre samfund og flyttede til Esbjerg som ”ung pige i huset”
Fik bagefter arbejde på en systue men det var jo ikke det jeg ville. … jeg evnede bare ikke selv at gøre noget ved det. .. bagefter fik jeg arbejde på en møbelfabrik som tilskærer .. det lugtede da lidt af stof og saks – mødte min mand og ja så kørte livet bare der ud af.
Fik mine to skønne døtre og ja, så skulle der jo en fast indtægt til og jeg endte i rigtig mange år på en fabrik. Jeg syede og strikkede til pigerne og mig selv og en overgang syede jeg også børnetøj på bestilling.
Men inderst inde havde jeg jo stadig ambitioner på mine egne vegne og har altid sagt til pigerne at de skulle sørge for at få en uddannelse .. og heldigvis har de hørt efter.
Som godt 40-årig fik jeg pludselig nok, jeg rent ud sagt hadede mit job. Det sammen fabriks arbejde dag ud og dag ind.
Jeg tog orlov, var heldig at få voksenlærling tilskud og tog uddannelsen som Teknisk assistent (det der i dag hedder Teknisk Designer) Det er det bedste jeg nogensinde har gjort bortset fra at få mine piger
…. det er aldrig for sent at ta´ en uddannelse !
Jeg kan ikke sige at det skulle jeg ha´ gjort for længe siden, det passede nok ikke ind i mit liv før, men jeg ville ønske at jeg havde haft nogle forældre der havde skubbet til mig og havde haft bare lidt ambitioner på mine vegne. Men sådan var det ikke og det har jeg så forsøgt at gøre anderledes overfor mine egne piger.
Hvad er du i dag
Som skrevet, Teknisk assistent i en mellemstor produktionsfirma. Jeg tegner i 2 og 3D – laver brugsanvisninger – reservedelslister og ditto tegninger og en masse andet… jeg er nok afdelingens blægsprutte. Jeg er glad for mit arbejde men syntes måske nok at det tager al for meget af min fritid ;o)
Hvor vil du helst rejse hen
Ja lige nu skal jeg til Thailand om 1,5 uge.
Men ellers er jeg åben for alt … jeg kan rigtig godt li´ storbysferier. Badeferier er osse ok – men gider ikke det med at ligge på en strand en hel dag … så ingen charterferie til mig. Jeg har det bedst med at være min egen rejseleder.
Pigerne har lært os at købe en flybillet og leje en lejlighed og så ellers tage ud på egen hånd. Det har givet os en masse skønne oplevelser.
Hvor ser du dig selv om 5 år
Om 5 år har jeg en ide om at lægge mit liv helt om.
Om 5 år er jeg nok gået på efterløn og så har vi snakket om at sælge huset – flytte til østkysten (pigerne mener østkysten på Sjælland, min mand mener nok den her i Jylland ;o) - bo til leje og bruge pengene på en større båd og så ellers nyde livet. Den varer jo ikke evig.
Så bliver der osse bedre tid til børn og børnebørn ....
Og så vil jeg dyrke alle mine hobbys – måske frivillig hjælper i en Genbrugsbutik, selv om min mand siger det er farligt. Han er bange for jeg tager det alt sammen med hjem ;o)
… og så skal vi være i vores dejlige hus i Sverige i laaaaaange perioder af gangen
Rød eller hvid
Mest til rødvin
Sommer eller vinter
Her i Danmark er det absolut sommer – de her mørke våde danske vintre er der ikke meget ved.
Havet eller skoven
Begge dele… Hver ting til sin tid
Hiphop eller danseband
Er næsten til at musik – alt efter humør – dog ikke Metal eller Richard Ragnvald og ham der Hintersee - uhf
Hvad gør dig ked af det
Når mine piger er kede af det… og når jeg syntes at livet ikke er retfærdig over for dem
Men ellers skal der meget til at gøre mig ked af det … jeg kan blive skuffet, vred og ærgerlig men sjældent ked af det.
Hvad vil du gerne blive til
Jeg tror ikke jeg vil ændre så meget   ….  
Jeg vil gerne blive bedre til at lade være med at ha´ alt for mange projekter i gang på en gang men det er nok ønsketænkning ;o)
Det bedste jeg ved
… er glæden ved at vide at jeg har verdens dejligste døtre – at ha den store lykke at jeg må være med i deres liv … at være en del af deres glæder og sorger
….er at lave et eller andet kreativt … lege med en ny ide´ til et nyt projekt.. .
… og livet i særdeleshed.
 

lørdag den 17. november 2012

Biblioteks besøg


Var en tur forbi biblioteket for at finde en brideribog med egnede mønstre til min taske.
Fandt en med 1000 forskellige  ..
..  lige det jeg manglede -
men nok ik´ lige så mange ;o)
 

Har sat en masse Post-it på de sider jeg skal ha´ lavet kopier af.
Spændende at komme igang.
 
Men jeg faldt også over en strikkebog, som helt ufattelig er gået min næse forbi.
Norske "Retromasker"
Den er jo mere end fantastisk og fyldt med, vist nok, 130 opskrifter.
 
 
Både bluse og nederdel .. ihh altså ...
 
 
.. og prøv at se denne her model
 
 
... osse nogle helt tussenusse modeller
 
 
og lidt interiør.
 
.... den bog skal vist på min julegaveønskeliste :o)