Hvad er livet uden garn !

Hvad er livet uden garn !

Sider

torsdag den 26. april 2012

Kusine Dagny

I 1989 arvede jeg min kusine Dagny. Hendes mor Margrete var søster til min far ud af en børneflok på 12 (dog med to mødre), min far var den yngste. Jeg havde en meget gammel far, født i 1904 (der var 28 års forskel på ham og min mor)
Margrete fik Dagny udenfor ægteskab i 1916 og Dagny blev heller aldrig gift men boede sammen med sin mor hele livet. Derfor havde hun testementeret alt til 7 kusiner og fætre og jeg var én af dem.
Billedet her til højre er Dagny og Magrethe

Imellem arven var en æske med breve skrevet til Margrete fra 1904 til 39. De fleste fra hendes mor, altså min farmor.
Jeg har i de sidste to år skrevet dem ind når jeg nu lige syntes jeg havde tid og lyst. De er rimelig nemme at læse. Jeg vil lave et hæfte hvor det orginale brev er skannet ind på venstre side og "oversættelsen" på højre.
Jeg kan få den trykket på arbjede.
Så i denne uge har jeg downloadet InDesign (et program som jeg bruger på arbejde til brugsanvisninger) gratis en mdr. Det kan jeg godt sidde og lege lidt med, med én hånd.

Det allerførste brev er fra en veninde som Margrete mødte på en højskole .. dateret Hostrup 15 okt 1904.

Det er rigtig sjov læsning fra en svunden tid.
Farmor boede hele sit liv mellem Varde og Grindsted i Midtjylland ... midt ude på heden i meget små kår. Min far arbejde allerede fra han var 8 år.
Når man tænker at det kun er 100 år siden så er vi nået rigtig langt og skulle måske værdsætte vores "rigdom" noget mere ... den økonomiske ja men så sandelig også arbejdsmæssig og de sociale goder.

2 kommentarer:

  1. Dejlig historie, ja tænk hvad der er sket på de år.

    SvarSlet
  2. Når nu det skulle være, så er det en dejlig ting, du har kastet dig over i din håndarbejds-rolige tid.
    Jeg kan huske historier min bedstefar fortalte, det føltes underligt at høre om ting, der var så anderledes end det er nu.
    Gad vide om vi kan få vores hi tech børn til at læse den slags historier? De ville nu have godt af det :)

    SvarSlet