onsdag den 31. oktober 2012

Så fik den betræk på


Den lille fodskammel som jeg købte på loppemarkedet i Farum har fået betræk på.
 
 
Jeg havde de her farver liggende i forvejen og de passer jo bare fint sammen.
Nu er jeg bare spændt på om den passer til gyngestolen i Sverige.
 
Mon ikke osse drengene kan bruge den som skammel :o)
 

mandag den 29. oktober 2012

Hjemme igen og ...


... øhhh ...lidt mere garn.
Jeg var til Kreativ Messe i fredags og det er bare slet ikke retfærdig at der hos "Spindelvæven" var en levende model som gik rundt med denne bluse på.
Så den skulle jeg selvfølgelig ha´ med hjem.


.. og hos "Garngaragen" fandt jeg osse lidt mere garn som der skal strikkes et par småtrøjer af.
Det er igen Coast som jeg er ret vild med.


Min datter fortalte i dag at hun havde rørt ved noget helt vildt blødt mælkefibergarn og så blev jeg selvfølgelig vældig nysgerring.
Det hedder Pure Milk fiber fra Viking garn.
De har det bl.a hos "Dejligdag.dk" ..  der osse har en masse andre goe ting .. hmmmm ;o)
Det bliver jeg da vist nødt til at prøve en dag.

Og til allersidst vil jeg siger et stort VELKOMMEN til mine nye læsere.
Det er jeg ikke så go´ til at få gjort, 
men jeg er rigtig glad og lykkelig for at I har lyst til at være fast læser hos mig.
... og tænk jeg nærmer mig snart 100 ..
TAK


torsdag den 25. oktober 2012

Nyt legetøj ...


Så kom posten med mit nye kamera. Den er bare go` ..
.. den bliver jeg glad for.
Her har jeg taget et billede af en firkant til betrækket til den lille taburet ..
... helt uden indstillinger eller tanker for lys eller fokus
- bare trykke på knappen.


... og lidt af frugtskålen....


.. og billede af kameraet, som af naturlige årsager er taget med min fon. :o)

.. og i morgen skal jeg til KREATIVE DAGE i Fredericia.
Glæder mig!
Måske vi ses ?


... weekenden står med Kongres i Herning ved
Teknisk Landsforbund.
.. så jeg er nok først på igen på mandag.

Så rigtig go´ weekend så længe

mandag den 22. oktober 2012

Se min kjole den er ...


... tral la la la.
Så blev jeg færdig med kjolen fra "Stof og Stil."
Super go´ model, ihverfald til mig.
Jeg har købt stoffet som er vist i kataloget.
Den model vil jeg bruge igen.


Billederne er taget med min telefon i tusmørke og defor ikke så gode,
men du kan her se at der er prikker på det ensfarvede som er mere grå i virkeligheden.
Men det skulle meget gerne blive bedre
for jeg har lige bestilt et nyt camrera ... det bliver spændende.

lørdag den 20. oktober 2012

Det her skal du bare se ...


Er denne trøje/jakke ikke bare skøn !
 
Jeg er faldet over denne her side. Berroco Fashion Yarn
Der er 100vis af gratis opskrifter, den ene mere spændende end den anden.
Hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev kommer der en ny opskrift hver fredag.
 
 
De her manchetter vil pynte på enhver trøje
 
 
... og denn taske her er bare SÅ sød
 
 
 
... og der er osse masser af opskrifter til børn.
 
Så gå bare ombord og bliv fristet !
 Det lover jeg
 
Go weekend.

torsdag den 18. oktober 2012

Lille skridt mere på den Peruvianske


Det går ikke så hurtig med kjolen men det går dog  stille og rolig fremad ..
... der er jo så meget andet ;o)
 
Jeg har fået hæklet nogle trekanter og syet lidt sammen.
Bagefter skal de hækles fast i den nederste del.
Jeg har valgt en lyseblå og mørkeblå.
Det skulle egentlig ha´ være den brune i stedet for den lyseblå
men syntes det blev lidt for trist,
for der en del brunt i overdelen
Næste trin er at hækle et taljestykke i striber på tvævs,
her tror jeg der skal være noget rødt i og nok osse den grønne.
 

Jeg må altså osse startet på en lille trøje, sådan et TV arbejde.
Jeg er nemlig bagud og har ikke set "Matador" denne gang
Så jeg ser den på min lille bærbar med ørepropper i.
Så kan jeg strikke imens og manden passe sit TV-fodbold-kikkeri.
 
Farven er i virkeligheden mere blågrøn.
Den er strikket i dobbelt Coast fra GarnGaragen
Lammeuld og bomuld.
Det kan jeg rigtig godt li,´ det er så blødt.
Det er en str. 6 mdr med tilsatte ærmer, lille halskant og knapper på den ene skulder.
 
 

tirsdag den 16. oktober 2012

AnniWay


Syntes bare det er så fin en butik og en go´ ide så den skal du da lige se..
I Esbjerg Storcenter er der en butik der hedder "Anniway".
Den sælger seconhand børnetøj - legetøj - barnevogne - udstyr.
De tager tøj og ting i kommission.

20% af overskudet går til SOS Børnebyerne.

Skal vist ha´min datter med der ud engang hun er i byen.


søndag den 14. oktober 2012

For 13. gang.


Så blev Elliot døbt, som nr 13 i dåbskjolen.
(.... og vi er ikke overtroisk ;o)  )
Nr. 1 var hans mor.
Jeg syede kjolen for 34 år siden og siden er alle min mors børnebørn og oldebørn døbt i den.
Det har været min mor der har broderet 
men det kan hun ikke mere, så nu er det mig der skal forsøge mig udi kunsten.


Her er hele den dejlige familie.


... og Oliver fik sin nye hue .. i rigtig skaterstil.
Det tager ca. en tur fra Esbjerg til Farum at strikke 2/3 hue når morfar kører hele turen.




fredag den 12. oktober 2012

Så er der pakket..

.. og skal vi lige ta´ det vigtigste først .. thi hi.
Vi skal til Farum i morgen og jeg skulle jo nødig mangle strikketøj i bilen på vej derover.
Oliver skal ha´ en ny tophue..
.... lidt flere trekanter til Perukjolen som har ligget lidt alene i den sidste tid. Der har været så meget andet...
.... og sjalet som er mest et "ta med strikketøj når der skal snakkes" ;o)


... og der er pakket gaver, for der er barnedåb på søndag ...
... storebror skal jo osse ha´ en lille ting.

... og en kage med æbler skal osse med.
Den står godt nok stadig i ovnen, nu med staniol over...
... der vil ligesom ikke blive nok i midten
men det er vel bare et spørgsmål om tid.

torsdag den 11. oktober 2012

The Creative Crochet Crew


Hvis I er på Facebook skal I altså osse være "venner" med

The Creative Crochet Crew

The Creative Crochet Crew
 
Det er en FB side der viser superseje hækle links hver dag ..
...... jeg har opgivet at putte det alt sammen på To Doo listen,
nyder bare billederne

 

 

onsdag den 10. oktober 2012

Åhhh hvor det luner.. begge dele

 

Jeg har fået en opskrift eller et link til én, fra min datter.
Men jeg vil gerne prøve at lave min egen udgave så der skal lige prøves et par gange ..
.. det kan du nok osse se på "fuglereden" bagved.
Det er en rigtig go´ sko der sidder godt på foden.
 Opskriftn er her.
 

Jeg har haft en travl uge og det ser ikke ret meget bedre ud i den næste.
Så der er ikke så megen tid til håndarbejde og surfe i blogland.
Men så kom min veninde med chokolade fordi hun syntes jeg havde fortjent det.
... og så er det hele bare meget nemmere. :o)
 

mandag den 8. oktober 2012

Bliver jeg aldrig klogere...

.. næhh, det gør jeg nok ikke. 
Nu har jeg igen lovet at løse et sy problem.
En datter af nogle venner skal ha´ sin selskabskjole syet ind og det har jeg sagt ja til....
... og den her har jeg fortrudt lidt. 
Det er altså bare ikke nem at lægge sådan én ind - med stivere og foer osv- 
- og det bliver jo aldrig helt 100% ok, ihvertfald ikke efter mit hoved.
Men man er jo bare åhhhh så flink  ;o)


Men der har da osse været tid til andet.
Jeg er blevet færdig med Pipi trøjen og den er blevet ret så sød.
Str. 1 år - ingen opskrift - jeg har brugt en opskrift der passede nogenlunde med garnet og resten er efter "gehør"


... og en uld striktrøje med bobler er osse blevet færdig. 
Det er noget af det som lå i strikkekurven og så finder jeg ud af at den kun mangler at bliver syet sammen.
Øhhh..
En opskrift fra et blad som jeg har tilpasset lidt efter mit hoved. Str.1år
Begge trøjer skal på min hjemmeside når jeg får den op "at stå" igen.
I hører nærmere.....

fredag den 5. oktober 2012

Græskartid


Så er det tid at få græskarerne frem igen.
 
Til venstre under Etikketter er der en opskrift.
Jeg har også set dem på nettet strikket i tykt garn, de er altså osse fine.
 
 
... og så har Elliot 3 mdr. fødselsdag i dag.
Hvor finder man noget mere bedårende og knuselskende dejligt.
 

onsdag den 3. oktober 2012

En krave skal der da osse til.


Jeg har som sædvanlig gang i en masse og alligevel kunne jeg ikke dy´ mig for at hækle sådan en lille pigekrave i går aftes.
De er bare så søde og så tager de jo ikke særlig lang tid.



Jeg har da osse lavet lidt på den Puruvianske.
Har fået hæklet et par stykker af trekanterne som går fra taljen og ned til det stykke som jeg er nået til indtil nu...
Hveranden skal være blå og den anden halvdel lysebrunt.


... og Pipi Langstrømpetrøjen som jeg startede med i toget til Farum i weekenden er kommet godt på vej. Regner med at få strikket en hel del af ærmerne i aften.
... selvom det kribler med at hækle et par kraver mere ...
men nu er jeg standhaftig !