Hvad er livet uden garn !

Hvad er livet uden garn !

Sider

fredag den 30. marts 2012

Grantræets endelig

I dag fik vi så endelig fældet vores grantræ som var blevet alt for stor til forhaven.... og så smed den en sygelig masse grannåle.
Hvor er det nemt når man har det rigtige værktøj. En stor kran tager ved toppen og så blev træet savet over ...
... her står træet ude på gaden ....
...og her er den lagt ned.

..  det var dog vildt så meget den fyldte.
Men nogle timer og et par ømme rygge senere har vi fået den savet i stykker og ryddet op.
Den vil gi´ en masse varme i brændeovnen om et par år.

torsdag den 29. marts 2012

Tilda hund 2

Glædede mig til at komme hjem fra arbejde i dag og blive færdig med min Tilda hund ... og her er den og den er blevet rigtig sød med halsbånd og snor og hjertet "på rettet sted" ... osse ret ok eftersom det er den første jeg har lavet.
Tror måske der skal en storebror til så den ikke skal sidde helt alene ude i vindfanget.
Men en af Tilda´s engeldamer er måske nok først på listen.


Nu vil jeg smutte ind og strikke videre på min Magrethe kjole. Jeg er begyndt på underdelen med striberne.
Tror måske jeg skal gemme den lidt til turen til Sverige. Det er et godt "køre i bil" strikketøj ... ja altså kun når det ikke er mig der sidder ved rattet ;o)

tirsdag den 27. marts 2012

Tilda hund

Jeg har altså en svaghed for barnlige ting .. bamser og søde dyr.
Jeg har lånt et par af Tildas bøger og gik i går aftes igang med en hund.
Den øverste del er hovedet og den nederste en halvstoppet ben
Det er noget lettere end jeg troede.. har som skrevet før en plan med at lave nogle af Tildas engledamer.... nu har jeg virkelig mod på at gå igang.

Sidst jeg var i Ikea købte jeg en pude som jeg bruger som fyld. Fyldet er virkelig lækkert og til en hel anden pris end bamsefyld.

søndag den 25. marts 2012

Kloge Peter Plys


Jeg har altid været vild med Peter Plys. ... jeg er i det hele taget ret glad for bamser.
Man bliver aldrig for gammel til bamser

I går købte jeg også en lille Peter Plys bog i Genbrugsland.
En etikettebog der er .. som skrevet i den ... beregnet til dem der er mindre kyndige i den rigtige måde at gøre tingene på.                    Her er et par eksempler:

Husk at mange mennesker foretrækker at tale med dem der diskuterer fornuftige ting og bruger korte og lette ord som f.eks "Hvad med frokost"

Når man løber på venner og bekendte er det høftligt at spørge hvordan de har det.
Men man skal virkelig ønske at høre svaret.

Vidste du at det ikke er høftligt at bede om en smule brød eller honning -
men det er i orden at stirre længselsfuldt i retning af skabet.

Når et måltid er ved at være forbi er det høftligt at spørge sine gæster om de vil have mere.
Men det er en god ide først at undersøge om der er mere.

Hav´ aldtid en flaske med, så du kan sendet et brev hvis du skulle blive omringet af vand

Sørg for at anbringe dørhammeren ret lavt på døren,
hvis nu en meget lille ven skulle komme forbi.

Når din vært serverer en ukendt ret, så præv den med åbent sind.
Det kan være det er den mad du allerhelst kan lide.
(men det kan også være at det er det ikke )

Så megen visdom for ti kr. ;o)


lørdag den 24. marts 2012

Bare så yndig

På vej ud at handle i dag kom jeg lige forbi Genbrugsland ... det skal jeg vist snart lade være med, der kan snart ikke være mere i Huset ;o) ... men se hvad jeg fandt. Det yndigste servantesæt til 50 kr.
Hanken har været brækket men det er sat meget pænt på igen. 


Det er bare så yndige blomster på. 


.... og så er jeg kommer ret godt igang med kjolen. Det kører bare derud af. Strikkes på rundpind oppefra. Det er virkelig smart når man er lidt lille som jeg. Så er det lidt nemmere at få den rette længde.


fredag den 23. marts 2012

Endelig og aldrig mere

Det her er en af de utallige hæftenendestakker fra Sanne trøjen .. jeg har hæftet og hæftet men NU er jeg færdig.
Den skal jeg ALDRIG strikke mere.
Trøjen ser måske lidt sær ud hvor den ligger på et tørrestativ og ikke er helt tør endnu.
Men jeg tror at Sanne vil syntes den er fin.

Jeg skal ud og ha´ købt nogle knapper ... jeg har ellers rigtig mange men ikke nogen der lige passer i farven.

Nu vil jeg ind og begynde på den kjole som jeg købte garn og mønster til i sidste weekend.... :o)

onsdag den 21. marts 2012

Så blev det forår :o)

Så kom foråret osse til Vestjylland. Når I andre har nydt solen og det lune vejr i de sidste uger har vi haft 5 gr, tåget, havgus og blæsende.... pissekoldt og trist.

Der er mange glæder ved at være vestjyde :o(

Men i dag kom solen og jeg fik plantet palmen ud i den nye potte og havemøblerne blev hevet frem.
Hvor var det skønt at komme ud i haven igen.
Ja det er ikke fordi jeg er særlig meget havemenneske ... grønne fingre har jeg ikke ... det er nok mere neglene der blev sorte i dag :o)
Men der er nu noget livsbekræftende at komme ud og hive i ukrudtet og fjerne lidt gamle grene

Men nu skal jeg ind og få strikket Sanne hadetrøjen færdig .. jeg mangler kun få rækker af det sidste ærme.
Håber jeg snart kan vise et billede af det færdige resultat

tirsdag den 20. marts 2012

Superheldig zinkpotte

Se hvad nogle af vores venner kom med. En kæmpestor zinkbalje/potte til min palme.
Sikke et superheld.

Jeg har længe tænkt på hvad jeg skulle finde på at plante palmen ud i.
Næste vinter skal den stå ude da den er blevet for stor til at komme ind i udestuen... og hvis den nu ikke klarer det .. hvis vi igen får 14 minus ... så vil jeg jo ærge mig over at gi´ spidsen af en jetjager for en stor krukke.
... og jo jeg skal nok pakke palmen ind hvis vi får hård frost. Det siges at den kan klare minus 7.
Hvis man pakker krukken ind i og binder bladene sammen skulle den kunne klare det.

søndag den 18. marts 2012

Gymnastikbænke

I sidste uge fandt jeg i garagen ... ja fandt og fandt jeg vidste jo godt de var der men har aldrig fået gjort noget ved dem.
De er gamle, slidte og fuld af maling. De har i tidens løb blevet brugt som arbejdsbænke.

Men nu blev de hevet frem til ære og værdighed igen.
Her står de hverken helt eller halvt færdige. De har fået en gang grundmaling men jeg glemte at købe "polafylla" til at fylde grimme huller ud med.
Så må jeg jo vente med at male dem... de skal være hvide.
Jeg fik i stedet syet et par hynder til dem men det hyndefyld jeg havde dur´ ikke så jeg skal osse lige ha´ købt en meter skum.
Det er ikke til at se det men stoffet er et sart lyseblåt/hvidt Tilda stof jeg havde liggende.

Jeg tror at Oliver og lillebror vil synes det er sjovt at ha´ deres egen lille bænk når de kommer på besøg.
Bænkene skal stå i entreen og jeg vil ha´ syet et par af Tilda´s engle til at sidde og hygge sig på dem i mellemtiden.

lørdag den 17. marts 2012

Håndarbejdsmesse .

Vi havde bare en rigtig dejlig hyggelig dag i Middelfart.


Jeg fik købt lidt men godt. Bla. garn og opskrift til kjolen her til højre.
Det er fra "Garn Garagen" Supersoft som bliver flot og lækker efter vask. Jeg vil indrømme jeg blev lidt solgt..... til en kjole i S går der 150 gr af 22,50 pr 50 gr. altså under 70 kr.
Det er jo vildt billig og så findes det i over 100 forskellige farver.

De har osse en uld silkegarn som var rigtig lækker. Tror det bliver en favoritnetside.



Se disse to trøjer. Sådan én bliver jeg nok osse nødt til at
strikke/hækle .... engang ;o)























...... denne her var osse rigtig flot.

... for slet ikke at tale om denne her.
.. og så fik jeg købt en pose knapper til 50 kr. Jeg er ved at sorterer for at se hvor mange der er af hver..... altid rart at ha´ lidt på lager. ;o)
Ved denne stand kunne jeg ha´ stået endnu hvis Monika ikke var blevet træt af mig. De solgte gamle knapper, bånd, duge, smykker ...osv. Alt sammen fra "mormors" gemmer. Sikke en "slikbutik"
Så nu er mit hoved igen fyldt op med ideer og planer. Skønt :o)

fredag den 16. marts 2012

Status

Jeg lavede en lille update på mine projekter i dag. Det var da ik´så galt endda

Det hæklede tæppe var allerede fra starten et langtidsprojekt. Men vil alligevel gerne snart være færdig for jeg regner med at der er rigeligt garn tilbage og så vil jeg strikke nogle ensfarvede puder af resten.

Sannes bestilling er gået hen og blevet lidt af et hadeprojekt. Den er skrækkelig at strikke....  alle de farver hvor nogle af dem kun er med en pind ... og alle de ender der skal hæftes. Jeg er startet for ikke at sidde til sidst med dem alle. Jeg mangler lige godt et ærme endnu.
Den er strikket i Safran fra Drops.
Det her er Riple tørklædet. Strikket af Karins lækre flotte garn som hun selv har spundet og farvet. Det er sådan et man aldrig smider ud.
... og til sidst er jeg i gang med et domino trøje. Et arbejde som jeg bliver mere og mere glad for jo længere jeg kommer. Det er meget flottere i farven i virkeligheden. Den strikkes i Newzeelands lammeuld.
Modellem er strikket sådan lidt ud i luften men med en model fra bogen  "Swing swagger drape" i tankerne.


Så når jeg er færdig med Sanne trøjen og Ripple tørklædet må jeg godt begynde på noget nyt ;o) ...... hvis jeg kan vente så længe.

... for i morgen skal jeg jo til håndarbejdsmesse i Middelfart.


torsdag den 15. marts 2012

Hva´ man ellers kan bruge penge på..

Jeg var i Netto i mandags for at købe knapper men fik ikke købt bogen "Mere feminin strik" og det fortrød jeg.
Tror I ikke at mange af mine søde bekendte/venner/familie har været i mange forskellige Nettoér for at kikke efter bogen til mig men uden held.
.. og så fik jeg i dag en mail fra søde Helvig der havde set på FB at Bilka osse havde den til 55 kr .
Da jeg nu alligevel manglede kartofler ja så måtte jeg jo nødvendigvis afsted og haps så fik jeg den og også den forrige strikkebog smuttede med ned i kurven.
Sikke en masse søde modeller som jeg skal ha´ strikket .. hvornår var det nu líge jeg blev pensionist for før når jeg det nok ikke  .. thi hi

Jeg har rigtig fået brugt penge i disse dage. I går kom langt om længe min nye hvide Ipone ... den er bare lækker .. uhmmm ... og så skulle der jo osse et nyt cover til og en længe savnet Ihone biloplader....  .....hvor tit er jeg ikke kommet afsted uden særlig megen strøm på fonen .....

Coveret er bare virkelig super til sådan én som mig som har alt til at ligge og roder rundt nede i tasken... denne her beskytter hele vejen rundt og ser osse lidt sej ud.

Ja når vi nu er ved det med penge så var der osse lige den tandlægeregning i går på 1340 kr. Jeg tror jeg vil være tandlæge i mit næste liv .

onsdag den 14. marts 2012

I tråd med tiden

Lige en reminder om at der er håndarbejdsmesse i Middelfart i næste weekend. ”I tråd med tiden”
Det er ikke så stort men til gengæld drejer det sig kun om håndarbejde.
Jeg kører derover sammen med Monika på lørdag.
Mon ikke vi finder lidt mere at lægge op på hylderne ;o)



tirsdag den 13. marts 2012

Min kagetur

Er det ikke sært hvordan lige pludselig en tanke kan dukke op ... det gjorde det i morges på vej til arbejde.
Det er jo min tur til at ha´ kage med til Strikkecafe !!!!!!!! 
.... en smut over til købmanden og hjem og bage
......... nu står de i ovnen og ser ret gode ud....
Glæder mig til at se alle de andre igen .

mandag den 12. marts 2012

Projekt 2érne


Yes .... så er jeg på nettet igen ... det er var den trådløse router der åbenbart er stået af ... I mellemtiden har jeg fået lavet så meget andet fornuftigt. Reolerne er blevet malet og ligger nu i stuen til hærdning, det tørrer ikke så helt godt ude i den uopvarmede udestue. Det er to gamle kontorreoler som jeg har fået ude på arbejde. Der er to skillevægge i hver så det bliver sådan lidt Montana over dem .. lidt snop har man vel lov at være :o)   Nu glæder jeg mig til at få dem op inde i "kontoret" så der kan komme lidt system i mapperne.
Ind imellem maleriet har jeg fået én mere nederdel syet. Den er blevet ret go´.. Bred linning og to lidt større læg foroven, så nu skal foråret bare lige komme ... den har vi ikke set noget til endnu herover i det vestjyske.

lørdag den 10. marts 2012

Krise !!!! Ingen internet !!!

Jeg har ingen internet. !!! Har ellers billeder af Projekt nederdel 2 og Projekt reoler 2 som jeg gerne ville vise. Hva ska man med Support når der kun er en stemme i telefonen der siger at der ingen strøm er i sønderjylland. Rigtig slemt for dem men jeg får da stress hvis jeg først får net på mandag. Godt jeg har en fon med internet....

onsdag den 7. marts 2012

Strikkeklub


"Farmorfabrikken" har fundet en rigtig go ide. De har en side hvor man kan skrive hvis man gerne vil være med i en strikkeklub eller opstarte en ny.

Vi er to fra Esbjerg og forsøger at finde flere … er der nogen der er friske her fra omegnen  ?

Når I alligevel er inde og kikke så er ”Farmorfabrikken” er blog der kan anbefales.

mandag den 5. marts 2012

Er du til broderier ?

Ikke fordi jeg vil til at broderer... men jeg fandt disse to sider i dag med masser af gratis broderier ... nogle rigtig flotte indimellem.

Man skal bare melde sig ind så er der frit valg på hylderne.
Cross Stitchers Club og DMC Club

Jeg er næsten færdig med en lillebitte kopi af en af mine pigekjoler. En bestilling i str. 62 .. så kan den vist heller ikke blive mindre.:o)
Jeg mangler lige at hækle en blomst til pynt.

søndag den 4. marts 2012

Loppefund plus diverse

Vi tog lige en pause i renoveringen og tog på loppemarked i Kvaglundhallen.
Rigtig mange fine ting ... det var da vist godt manden var med ;o)
.... men denne her tingest skulle da med hjem eller rettere sagt den skal op i Huset i Sverige. Et baro-og termometer med bukkehoved foroven til 25 kr .. det er da et fund, nok mere sjældent end kønt men rigtig sjov ;o)
Jeg fandt osse denne her femarmede lysestage( thi hi...  Ulla opdagede at jeg ikke kunne tælle, der er jo 5 og ikke 3 ,o) ) til Huset... det er godt nok en nymodens én men da meget sød og så til 10 kr .. ligner lidt gammelsølv.

.. bagefter var vi i Netto hvor jeg bla. fandt de sødeste træ- og stofknapper til 15 kr for 12 stk og noget bånd og blonder..... nu er der et lille lager til de næste mange børnetrøjer
..... og så blev vi færdige med værelset, fik gjort rent og computeren op at køre igen ... nu er alle gulvene i gangene og værelset ens ... det er jeg bare rigtig glad for vi fik gjort :o).

lørdag den 3. marts 2012

Nyt gulv :o)

Her til aften er gulvet lagt og fodlisterne malet ...

Min mand døjer med noget senebetændelse i den ene hånd og det var desværre slemt i dag, så jeg måtte igang med sav og hammer. Rigtig træls for så tog det jo alt for lang tid..... men selvfølgelig osse træls for ham. Men det lykkes os ved fælles hjælp...
I morgen skal vi så se om vi kan få tingene ind igen, gjort hytten ren og jeg vil til loppemarked i Kvaglundhallen ... puha jeg er allerede træt ;o)
Der er jo osse lige de to reoler som jeg gerne vil igang med .....



fredag den 2. marts 2012

Sjov strapudemaj taske

Er den her taske ikke bare SÅ super speciel ... åhh hvem der bare havde masser af tid. Denne her ville jeg gerne lave .. kunne selvfølgelig bare købe den men den er vist ret lille. Tasker skal jo være så store at der kan være strikketøj i ;o)
I kan finde den her på Husflid

torsdag den 1. marts 2012

"Før" reoler

I weekenden går vi i gang med at gøre det forhenværende børneværelse - nu computer/gæsteværelse i stand.
Der skal nyt gulv på og nye reoler så vi kan få lidt system i rodet.
Montana reoler er jo flotte .... meeeen min pengepung siger nej ... så nu har min mand fået fat i to gamle kontor reoler fra arbejdet og dem skal jeg ha´ malet hvide....
.... dette er så "før" billedet .... opdatring følger.