fredag den 26. juli 2013

... og jeg nusser og hygger.


Så fik jeg redt op i gæsteværelset,
 med de nye sengekapper og sengetæppe.
Kappen er syet af billige lagner fra Ikea
og sengetæppet, klippet i to stykker 
fra DBA
Det pyntede vældig.


.. og sengebordene er blevet malet.

Herunder er "før" billedet.


Den lille hylde er også blevet malet og hængt op.


Så stille og rolig får jeg renoveret huset.

Det er rigtig sjovt,
for det er noget jeg gør når jeg gider,
og ikke noget der skal være færdig til et bestemt tid.

Desuden er det en sport at finde tingene til små penge ;o)


Jeg fik en ny ide forleden,
hos en kunsthåndværker vi besøgte.
Billedet på endevæggen er en gammel malet ramme,
men tavlelak.
Sød ide, syntes jeg.
Sådan skal jeg ha´ lavet til entreen.

... og i går kom Jane og "drengene",
HERLIGT ! :o)
Det var vist skønt at komme i skyggen efter den lange køretur.





tirsdag den 23. juli 2013

Lidt fra de sidste par dage - Småland


Jeg fik tapetseret køkkenet i går.
Jeg er bare VILD med de striber.
Passer perfekt til de andre farver i køkkenet 
og til den blå farve i entreen.

Det er jo altså ikke nem at vurdere når man købet det hjemmefra.
Så jeg er ovenud tilfreds. !

Der mangles lige at få billeder 
og de hæklede gardiner op igen

Internettet er lidt ustabilt,
den hopper af og på,
så det er nok ikke meget jeg får set på I andres blogge
Det må jeg ha´ til gode til jeg kommer hjem.

Men vi har haft nogle dejlige dage
med masser af oplevelser.
Incl besøg af min lillebror og familie.



Vi har været på gård aktion.
Et tilløbsstykke her i Småland,
ligesom i "Emil fra Lønneberg" ;o)

I småtingsladen fandt jeg er sød hylde (10 kr)
som lige nu ligger i kælderen og tørrer.
Den er malet hvid og skal hænge ved køkkenvasken



På vejen tilbage var vi på Loppis i Virserum
og her fandt jeg nogle tallerkener.
Den der blå/grønne farve er jeg osse vild med.

Det er ikke den billigste sted
men det har så mange fine ting.


En rotur i gummibåden,
er skønt hen mod aftenen.


Jeg plukkede solbær forleden
og i dag fik jeg plukket halvdelen af ribsene.
Vi har kun én busk, men der er VILDT mange.
Resten tager jeg i morgen og så skal der koges saft.

Der er osse rigtig mange nødder,
 men dem når vi aldrig at få glæde af.
Vi er har aldrig når det er plukketid.


Behøver jeg at sige at vi nyder livet
i fulde drag heroppe i det svenske.

Vi kan næsten ikke tåle at ha´ det bedre.
SKØNT !

Men håndarbejde bliver der ikke meget af
Man kan jo ik nå det hele, vel ;o)






torsdag den 18. juli 2013

Hilsen fra Småland


Internettet er ikke helt stabilt herude på landet
men i dag lykkes det,.
i lidt længere tid af gangen

I skal da lige se hvordan nogle af mine projekter hjemmefra, 
er kommet på plads.
Tallerkenrækken som jeg fik tiltusket mig på Genbrugspladsen
Hænger fint i stuen nu,
jeg skal vist på Loppis på lørdag efter flere tallerkener.


... og måtten jeg har hæklet af to dynebetræk.
Det er nu ikke sikkert den skal ligge der
men det gør den lige nu ...


Jeg har fået købt det nye MbyM
Svensk strikkemagasin
med et væld af strikke/hækleopskrifter

Trøjen på forsiden skal jeg ha lavet.
Snoningerne er "falske"
Det er en strikket snor som er trukket igennem huller.
Søde Karin forærede mig en rulle rundstrikket snor til jul
og nu skal jeg så "bare" ud og finde et passende rødt garn

Godt det er længe til vinter ;o)

Der er mange andre skønne ting i bladet,
her er et lille udpluk.






.. men suk suk ... 
jeg når nok aldrig ret meget af det
men inspiration er en dejlig ting.

Nu vil jeg ud til mine gryde,
der er solbærsyltetøj på vej...





mandag den 15. juli 2013

Feriepakkeri...


Det er altid spændende hvad man skal ta´ med på ferie,
.. og her mener jeg ikke tøj,
men det MEST vigtige...
håndarbejde !

Der skal jo endelig være nok
og osse nok, hvis man fortryder det man er igang med.

Et af de ting jeg skal ha´ med til Sverige
er et nyt projekt ... fleecetæppe/bedstemortæppe.

Jeg har skåret et fleece tæppe fra Ikea op i frikanter


Så har jeg lavet huller med det mindste hul
ca. 1 cm inde og 1 cm imellem


Derefter hækles en række fastmasker,
tre i hvert hul + 3 lm i hjørnerne


... og, som ses på øverste billede,
en række st.m. rundt med blåt.

Prøvelappen er på 10x10cm
men jeg har valgt 15x15 til tæppet.
Så nu er der pakket en pose med lapper og garn.

Det bliver helt sikkert et langtidprojekt,
som kommer til at ligge fast i Huset,
og færdig hvornår, ja, det må tiden vise.


Min ældste datter siger godt nok, 
at det lidt skørt at klippe et tæppe op
for derefter hækle det sammen igen ;o)

Jeg har også pakket en pose med garn og opskrift
til blusen herunder.


... og så er der lige kanten på tørklædet 
som jeg "kæmper" med endnu.
Mon ikke køreturen til Sverige kan hjælpe på det projekt.


.. og skulle jeg lyst, er der osse lige den lille vest..


Det er altså kun for to uger,
... jeg er ALTID storoptimist :o)



lørdag den 13. juli 2013

Lidt i sidste øjeblik.,...


Her i Esbjerg er det gråt vejr i dag 
og så kan jeg godt med go´ samvittighed sidde inde.
Jeg købte for lidt tid siden et stort sengetæppe på DBA for 100 kr.
Den skal klippes over og bruges som sengetæppe 
på gæstesengene i Huset i Sverige.



Jeg har også klippet i et gammelt lagen og i to billige lagener fra Ikea
og de skal sammen, 
blive til senge-kapper.


.. og så skal sengebordene males hvide.
Billeder af det færdige resultat kommer senere.

Vi kører derop på tirsdag,
så det her syning er sådan lidt i sidste øjeblik,
men sådan er det ofte med mig.

Da vi var i Ikea faldt jeg for ham her,
jeg er nok lidt barnlig .. thi hi
men jeg elsker sådanne små væsner.
og nu sidder han i køkkenet og smiler til mig.

Det er der sandelig osse grund til,
 for nu er det 

!!!! FERIE !!!!!


torsdag den 11. juli 2013

Lidt blir´ det til.


Jeg har ikke været på bloggen i utrolig lang tid
og har slet ikke fået set på alle I andres.
Men mon ikke det er sådan for de fleste når sommeren er over os.

Strikketøjet bliver heller ikke rørt ret meget
men jeg er da blevet færdig med de to trøjer til Banditterne.
Det er næsten ikke til at se forskel på dem,
så jeg må nok hellere få syet et eller andet på den ene

... og så har jeg fået min mand til at hjælpe mig med at sige 
NEJ
næste gang jeg faldet for noget nyt garn.
... altså kun hvis der ikke kommer et godt fristende tilbud på min vej .... thi hi
Jeg har bare SÅ meget garn og SÅ mange projekter i gang.

Men nu er der kun
EN 
arbejdsdag tilbage 
inden det bliver min tur til sommerferie.

IHHH, HVOR JEG GLÆDER MIG 

I skal lige se vores hvepsebo
Nede bag i haven ved brændeskuret hang,
indtil i går, 
 et fint lille fuglehus


Bemærk hullet,
hele fuglehuset er fyldt ud med et hvepsebo.


Sent om aftenen var vi ude og putte en prop i hullet.
Manden min fik savet huset ned og det hele i en plastpose.




søndag den 7. juli 2013

Som tiden dog går ...


Det er ved at være længe siden 
jeg har været på bloggen.
Mit kreative liv må vige for andre vigtige ting ;o)

Fra torsdag aften til i dag, har vi været i Farum
Elliot blev 1 år
og vi var barnepige om fredagen.


Vi var bl.a. en tur i Ikea ..


... og fik sat trampolinen op,
 som drengene har fået i fælles fødselsdagsgave.
Det er bare et hit.

Lørdag var vi i Dyrehaven og ved stranden,
og om søndagen nede og kikke på Furesøens Loppemarked
Jeg fandt en lampe
som manden lige skal fixe ledningen på.
Lampen skal 
(selvfølgelig ;o)  )
til Sverige.


Da vi kom hjem i dag, så der en dejlig pakke i postkassen
Jeg havde købt 7 ngl garn på Facebook i gruppen
"Køb, salg og bytte fra strikkekurven"


Super lækker blødt.
Det skal blive til en fin trøje til mig selv med knapper.