Hvad er livet uden garn !

Hvad er livet uden garn !

Sider

søndag den 30. marts 2014

Jeg har stjålet ...


... igen.
Vi var på genbrugspladsen i dag 
og så lå der altså 6 fine guldrammer
Jeg ved godt man ikke må tage med hjem
det bliver takseret som tyveri.

JEG FATTER DET IKKE

.... og når det nu alligevel gik så galt
lå der osse to fine lamper i en container


Skærmene er jordslået og dur ikke
Men lamperne er SÅ fine og i porcelæn

Jeg fatter simpelthen ikke hvorfor man ansætter én til at tage de gode ting fra.
En arbejdsløs ... f.eks. ... 
(.... og jo, det ville jeg ikke ha´ noget imod hvis jeg var arbejdesløs!
Min mand siger godt nok at det gik han aldrig med til
for så ville jeg tage det hele med hjem .. thi hi )

Så kunne man lade genbrugscenterene komme på skift og hente de de ville ha´.
De mangler varer kan man læse.

... og så skal folk osse lære at køre anvendelige ting til et genbrugscenter 
i stedet for på losseren. !!!




torsdag den 27. marts 2014

Min hemmelighed.


 Nu må I gerne se min hemmelighed
Det var en "blomst" til min ældste datter
der havde fødselsdag i går.
Den kunne lige puttes i en stor kuvert og sendes med posten.
Det lød til at jeg ramte plet ... :o)

.. ja, hun havde sådan set osse selv bedt om den.

En dag dumpede der et link ned i min mailbox med ordene: "... er den ikke bare sød :o) "
Så blev jeg jo nødt til at strikke den :o)

Mønsteret er fra "Hendes Verden
og garnet merceriseret bomuld fra Lana Grossa.

tirsdag den 25. marts 2014

Handy Punch


Jeg har købt en hulmaskine på DBA.
En Handy Punch
Den er til at lave huller i hulkort til strikkemaskinen
Det er da rigtig sjovt at den ligger i den originale æske og med original manual.
Så passer det jo helt med min gamle strikkemaskine.


I skal da osse lige se at den sorte trøje er blevet færdig.
Det glatte er strikket på maskinen,
ribkanterne i hånden.
Uld/silke blanding fra "Garn-Garagen"
De skønne knapper er af keramik fra Else Rasmussen


Men det drejer sig altså ikke kun om maskinen

Jeg er godt på vej med ponchoen fra MbyM
Det er lidt drøjt i starten med de mange masker på store pinde
Men med 16 m indtagning på hver 8. p
så kommer det til at køre nemmere til sidst.


Jeg er nu altså ikke så vild med at strikke på så store pinde
men tror det bliver ret godt.
2 tråde højlandsuld fra Garnudsalg.





søndag den 23. marts 2014

Græsenkeweekend


Jeg har været græsenke siden fredag morgen og indtil i morgen aften..
.. og med indlagt weekend, har det givet to dage, 
sådan HELT for mig selv.
Det nyder jeg virkelig.
Det er jo ikke fordi jeg ikke kan li manden min
men når man har været gift et halvt liv, ligesom os,
er det altså dejligt med et par dage, 
hvor man HELT selv bestemmer alt
...hvad man skal spise og hvornår
 og hvad tiden skal bruges til  osv.

Jeg har fået en del praktisk lavet,
det skal jo til når man arbejde i hverdagene.

.. nydt det dejlig vejr, jeg har også fået pillet lidt i haven

Men jeg har osse fået leger rigtig meget med strikkemaskinen

Jeg købte for en tid siden en cones med sytrådtyndt garn i mange farver,
sådan uden af vide hvad den skulle bruges til.

Jeg har i mellemtiden fået noget af det vundet op i de forskellige farver.
For der er rigtig langt imellem farverne 
og de kommer ikke i den farve rækkefølge jeg gerne vil ha´.


Kan godt fortælle at det tager LAAAAANG tid.
Det er milliarder af km i den cones.


Jeg prøvede at strikke det sammen med noget hvid garn
. det var ikke helt godt.
Det blev for fiset.

Så prøvede jeg at strikke det i to tråde,
den ene grøn, den anden skiftede jeg med jævne mellemrum.
Det blev sådan set ok.
... måske det kan bruges som et tørklæde ....


(Maskinen kan lige netop klare det tynde garn, når det er dobbelt.
Jeg kører med spændingen helt nede på 1,
så den skal køres mange gange frem og tilbage.)


Så strikkede jeg et langt smal stykke 
i to tråde i (nogenlunde) samme farver
.. det blev bedre eller bare mere frisk.
I enderne har jeg bare bundet en knude


Jeg tror jeg vil prøve at strikke nogle lange, lange smalle stykker
og så flette dem.

Jeg havde ellers tænkt mig at jeg skulle lege lidt med hulkortene
og øve lidt i mønsterstrik
men det må så blive en anden gang :o)

Jeg vil aldrig undværre at strikke i hånden 
men det er altså sjovt med maskinen. :o)
Alt er selvlært,
hurra for internettet ;o)







onsdag den 19. marts 2014

Bobler på maskinen.



Jeg købte det blå  strømpegarn i Middelfart
men tanke om at strikke veste med bobler til "drengene"
Ja, det kan det jo stadig blive til 
men det var altså meningen at de skulle strikkes på strikkemaskinen.
Desværre er det tykkere end alm strømpegarn og dur´ ikke.
Det kan simpelthen ikke være på nålene
når der skal laves bobler.

For yes !!!
Jeg har fået lært mig selv at strikke bobler på maskinen !
Det er nemt og de bliver så fine.

Nå, skidt pyt,
jeg må lige få købt noget andet garn 
Måske bliver det blå alligevel til veste -  håndstrikket.


Jeg er langt om længe fundet den sorte cardigan frem igen.
Jeg fik den strikket på maskine
men gad ikke lige sy sammen og strikke kanter
Det tager ellers ikke lang tid -
.. så nu skal det være.

Jeg er også blevet færdig med min hemmelighed
men den må I vente lidt med endnu.
Ku´ være modtageren vil smugkikke på min blog.
Det går jo ikke ;o)



mandag den 17. marts 2014

Ved du det ?


Mønsteret er vist et Arne og Carlos design
Men ved du hvor jeg evt kan finde et mønster. ?
Har de udgivet en bog med den i ?
Manden min vil gerne ha sådan en trøje med lige præcis det mønster. 

søndag den 16. marts 2014

Håndarbejdsmesse Middelfart



Min veninde og jeg havde en super hyggelig dag i Middelfart i går.
Vi syntes det var rigtig godt.
Vi går ikke efter tilbud, men efter gode ideer, nye design og spændende inspiration.
Det syntes jeg vi fik med hjem
og vi fik "gramset og pillet" og snakket en masse :o)

Det blev kun til 6 ngl garn til et par veste til børnebørnene

Jeg fik ikke taget ret mange billeder
og de er altså ikke særlig goe, så I må nøjes.

Den øverste er fra Tanta Grøn.
Skønne bamser, sjov lampeskærm i strikket sømandbobler, fine puder og andet godt


Lækre design af Lene Petersen 
(Gårdbutikken Katrinelund)


En stribet ide til strikkemaskinen
(Vist nok Karen Noe)


og en anden ide ..
Dominostrik med skyggeeffekt

Alt i alt en skøn lørdag.



søndag den 9. marts 2014

Nye projekter.


Ja, jeg kunne altså  ikke beslutte mig hvad jeg skulle starte med
så det blev til to ;o)

Den første er ponchoen fra det svenske  MbyM 
men med lidt ændringer.
Jeg er ikke så vild med den retstrikkede kant
så jeg tror jeg forsøger mig med et par omgange bred rib i stedet.
Den skal nok heller ikke være så lang til mig.
Jeg har fået strikket manchetterne ...
 .... 2 tråde uld fra Garnudsalg.


Den anden her, skulle ha været den populære Høstjakke
men jeg kom i tanke om den måske er en lidt for "stor" i designet til mig.
Så i stedet har jeg taget udgangspunkt i 
Fionas jakke fra "Mere feminin strik"
Måske den skal ha´ glatstrikkede ærmer ligesom Høstjakken


Garnet er en tråd tweed og en tråd Silk-Kidmohair
begge fra Garnudsalg

Jeg er lidt vild med I-cord kanten, det bliver bare SÅ flot.


Men allerførst skal jeg være færdig med en hemmelighed jeg er startet på
Og da det er en hemmelighed må I jo så vente på et billede :o)





lørdag den 8. marts 2014

Jeg manglede altså IKKE garn !


Men når man kommer forbi en butik med -30% 
kan man da ikke lade være, vel :o)

Der smuttede osse lige to opskrifthæfter med.
Mange spænderne opskrifter fra LANG
Jeg har ikke hørt om dem før,
det er fra Schweiz
Der er dog et indlæg med danske oversættelse, med.
Virkelig lækre hæfter til billige penge.

De har en hjemmeside med mange gratis opskrifter
og et nyhedbrev hvor der hver gang kommer et gartis mønster med.
Godt nok på tysk :;o)

Garnet jeg fik købt var det her fra "Mark og Kattens"
Ved ikke lige hvad det skal bruges til
men jeg faldt for farven


mandag den 3. marts 2014

En ufo mere .


Det er bare så dejligt når man bliver færdig med noget 
som har lagt liiiidt for længe i strikkekurven.

En cardigan strikket i Samarkand fra Garn-Garagen
Det er en blanding af uld og silke.
Lækker fin og blødt.

Farven er en "pæn" rød,
ikke lige til at se på billederne ;o)


Modellen er osse en blanding
Jeg startede op med Coco fra "Mere feminin strik"
men mønstret irriterede mig og så lavede jeg da bare et andet.
En lille snoning over to masker.

Knapperne er af ben,
købt på Facebook for noget tid siden.






søndag den 2. marts 2014

Farve generator



Jeg får ikke hæklet så meget
men syntes alle de hæklede tæpper man ser i Blogland er så smukke
og jeg tænker tit, at det er svært at få valgt den rigtige farvesammensætning
Her til mogen faldt jeg over denne her.
Så hvis du mangler en farvegenerator så kik her

.. og når jeg nu er igang med hækleriet
 så prøv at se denne her side.
MASSER af gratis hækleting