søndag den 12. november 2017

Så er jeg tilbage :o)

Hej hej igen !


Det er dog utrolig så svært det kan være at komme igang igen.
Ikke fordi jeg ikke gerne vil,
jo, det har jeg ønsket længe.
Men når det nu er næsten er et år siden sidste indlæg,
så er det altså svært.

Er der i det hele taget nogen der gider kikke med mere
og hvordan får jeg startet.

Men nu prøver jeg !

Det blev ligesom for meget sidste år.
Der var så meget andet der fyldte i mit liv.

Vi mistede desværre vores ene svigersøn i januar.
Kun 38 år gammel.
Han tabte kampen til kræften.

Det var utrolige hårdt, både før og efter.
Vores datter stod tilbage med to små drenge, et stort nybygget hus 
og et liv der blev svært at overkomme.

Men nu ser det igen lyst ud, 
og nu mener jeg at vores familie har taget vores tørn
Syntes vi har været ramt en del,
så nu kan det kun gå godt fremover.

Jeg er heldigvis af den meget positive slags :o)

For mig personligt, er der sket en masse ting.
Jeg er gået på efterløn her over sommeren.

Ny motto: 

Livet skal leves, så længe man har det
og penge er ikke alt.

Så nu går jeg hjemme og hygger sammen med min pensionist-mand.

Vi lever livet og nyder det HELT VILDT.

Billedresultat for fødselsdagsflag

Tænk at få den mulighed at ha´så megen frihed,
Det er en luksus som jeg er taknemmelig for.

Jeg strikker, designer, skriver opskrifter,
og er begyndt at farve garn.

Jeg bager rugbrød og sylter ..
.. alt sådan noget mormor-noget,
som kræver tid.

Noget af det vil jeg blogge om
i løbet af den næste tid.

Så på gensyn !








7 kommentarer:

  1. Velkommen tilbage.... Det har da været et lang år... ked af at læse om så meget modgang i din familie.
    Det er så skønt at have fået tid... til at leve. Man kan fylde lige det i dagene man har lyst til... og du er godt i gang. Det er livsnydelse!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Nu skal fremtiden (forhåbentlig) kun fyldes med det der er dejligt og sjovt :o)

      Slet
  2. Dejligt at høre fra dig igen. Det er svært at miste sådan et ungt menneske. Håber din datter har det godt. Tillykke med din nye status, som du virker til at værdsætte. Det er skønt både at være hhv efterlønner eller pensionist - tænk at kunne gøre hvad man har lyst til i dagtimerne, min mand og jeg føler os priviligerede hver eneste morgen, når vi vågner!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo tak. Nu ser det hele meget mere lyst ud igen. Og jo, det er skønt med al den frihed. Det værdsætter jeg rigtig meget og er taknemmelig for at det kunne lade sig gøre ... men jeg syntes bare der stadig er for lidt tid ... thi hi.

      Slet
  3. Velkommen tilbage. Ja, vores fantastiske liv slår nogle slemme kolbøtter ind imellem. Godt hvis det er muligt at lande på fødderne og få fodfæste igen. Tillykke med din nye tilværelse:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. nej, der er ingen der går gennem livet uden knubs ... mere eller mindre. Men livet skal jo leves videre og med et positivt sind går det alt sammen. ... og tak !

      Slet
  4. Dejligt at se du er tilbage her, sikke da noget skidt med svigersønnen, håber din datter har klaret sig gennem sommeren og er ved at finde et nyt liv for hende og drengene.
    Men spændende igen at kunne følge med i hvad du finder på. velkommen tilbage

    SvarSlet